En julemand der er på finansloven, eller en julemand, der går konkurs. Det ligner ikke noget, vi kender til hos Kingbo, nu vi udvider og åbner med en fysisk butik på Ballevej 15 i Odder. Hvis julemanden ikke har råd til at spænde rensdyrene, for er vi klar i butikken hver lørdag fra kl. 10 til 14 og via vores webshop med et væld af gaveideer.

fysisk butik på Ballevej

Tilbage i 2011 kunne den grønlandske avis ’Sermitsiaq’ berette, at Julemandens Postkontor i Grønland var gået nedenom og hjem. Virksomheden ’Nuuk Tourism’ skyldte en halv million kroner væk, hvilket kunne føre til at kæmpepostkassen udenfor julemandens kontor og værksted i Nuuk Grønland med de tusinder af hilsner fra alverdens børn var historie. Nyheden nåede helt ned til Danmark, hvor Ekstrabladet under en del dramatik nedlagde julemanden. Han har det hårdt den julemand. Ikke nok med, at man ikke kan blive enige om, hvor han bor. Den ene by i Arktis efter den anden har erklæret, at den rigtige julemand bor i denne by og ikke i andre. Og ikke nok med det, er den ene julemand efter den næste gået konkurs. Den seneste historie dette år kommer fra Rovaniemi i Arktisk Finland, hvor den folkekære ’fader jul’ har måttet lukke sin gavebod. Hele halvanden million kroner i skat skylder den finske julemand væk i skat, og det lukkede hans kontor. I Grønland overlever julemanden, for han er flyttet op til byen med Unesco status ved isfjordens udmunding. Den hedder Jakobshavn (Ilulissat), og børnene får igen svar, når de skriver til ham.

Jo det er ganske vist, at der er mange julemænd rundt omkring i verden. Det vidner den årlige julemandskongres i København i juli 2015 om, hvor ca. 130 julemænd havde sat hinanden stævne på ’Bakken’ nord for København til julemændenes verdenskongres. Den mere seriøse del af dette er naturligvis at Dansk Julemandslaug er en velgørende organisation, der samler penge ind til syge børn. Udover det, at julemændene tog sig et vederkvægende fodbad i Øresunds kølige bølger fra Bellevue Strand, konkurrerede de bedagede rødklædte mænd under sommersolen i femkamp på Bakken. Et mere kuriøst indslag på kongressen omfattede en workshop om skægpleje. Når du skal ud og shoppe næste gang så slå en smut forbi Kingbo fysisk butik på Ballevej 15 i Odder, vi har åbent hver lørdag frem til jul. Vi ses.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *