Viser alle 7 resultater

Tilbud
Tilbud
Tilbud
Tilbud
Tilbud

Krukker er selve glæden ved være havejer. Træd ud på terrassen og se på dem. Vinterens nøgne look erstattes forår og sommer med det bedste plante-design. Krukkens indhold sammenfatter havelandskabet, hvor selve essensen af tætte beplantninger giver et billede, man ikke ser i støre bede. Beplantede krukker siger noget om hvad virkelig gartneri er, hvis man forstår at designe. Krukker på terrassen eller altanen; for ”altan bonden” er der virkeligt mange udfordringer i krukkearrangementer. Baggårdene i den indre by kan med beplantninger i krukker få et andet og mere grønt udseende. Sænkede haver ornamenteret med krukker i alle størrelser bliver den afslappende oase. Beplantninger i krukker med blomster indfører farve, duft og skønhed i vore liv. Krukkernes beplantning kan veksle mellem det simple, hvor en enkelt plante kommer til sin ret, eller den mangfoldige, hvor den lille blomsterdekoratør viser sine talenter. Krukker fyldt med farverige blomster kan dekorere dit hus og indgangen til din bolig. Krukker er ikke blot forår og sommer. Stedsegrønne planter i vinterkrukker, skaber også en hygge og et indtryk af frodighed midt i den mørke vinter. Vort produktsortiment af krukker indeholder frostsikre helårskrukker. Blomster I krukker og altankasser skal have vand. Hvis ikke der er lagt dræn ind i krukken drukner planterne. Det bedste er, at man først fylder potterne med materialer der dræner og derefter fylder op med almindelig pottejord. Afvandende materialer kan være ituslåede potteskår, sten fra stranden, kogler eller lignende, der skaber ekstra rum for, at vandet kan løbe fra jorden. Huller i bunden er anden måde at sikre, at dette dræn bliver fuldkomment. Her skal man til gengæld passe på med, at jordens fugtighed ikke bliver for lav, så planten går ud. Indlæg i krukkerne kan også sikre den korrekte balance, fordi der skabes luft, hvor vandet kan lægge sig. Kunder hos os kan selv vælge, om man vil have krukkerne med eller uden huller. Det koster ikke ekstra at få lavet dette, men du skal regne med at leveringen tager en dag ekstra. Du kan selvfølgelig selv bore hullerne.