Viser 1–12 af 35 resultater

Taskeparaplyer både store og ultra små finder du her.


Myldretiden er begyndt på denne tunge regnvejrsdag. Rundt omkring går distingverede herrer og smarte kvinder med monumentale store paraplyer, der i omkreds og længde signalerer, at den er til for mere end at beskytte mod regnen. De kan være sorte og maskuline, og de kan være farverige og feminine. Men store er de, og de kan næsten udgøre det for at være en spadserestok. Det bruges den da også til af især herrerne på de dage, hvor vejrudsigtens forudsagte regn endnu ikke har slået til. Hen ad gaden skrider de med avis under armen og dokumentmappen i hånden. Hvordan de bærer sig ad med at håndtere de mange genstande, er for nogle en gåde. Det tangerer en kunst, at kunne gøre det så elegant. Men ikke alle kan li’ paraplyen som et prangende ritual på, hvordan det urbane menneske skal tage sig ud på en regnvejrsdag. Det kunne jo være, at man skulle tænke lidt mere beskedent og praktisk og så nøjes med den lille fikse taskeparaply som en løsning. En paraply ’en miniature’, der er nemmere at håndtere? At man som turist skal spadsere rundt i en storby kræver om noget, at man ikke skal belastes med alt for mange genstande fra en huskeliste. Med en snøre om håndleddet er den der bare. Man glemmer den ikke ved siden af en stol eller liggende et eller andet sted; der hvor man stillede den, fordi man lige skulle have rejsehåndbogen frem.