Hvad er havsalt og hvad kan det anvendes til ?

Saltvandsbade har ligesom Det Døde Hav i Israel en helsevirkning, fordi koncentrationen af salt er på mere end 30 %. I Danmark findes der to steder, hvor man kan få havsalt bade Saltcentret i Mariager, hvor man netop kalder saltvandsbadet for “Det Døde Hav”, og på behandlingsstedet Læsø Kur og Helse på øen Læsø, hvor patienter med psoriasis kan få behandling. Det Døde Hav er populært blandt turister fra hele verden for sine anerkendte terapeutiske virkninger. Vandet i Det Døde Hav har et saltindhold på 29%, sammenlignet med 4% i havene, og er dermed betydeligt tættere. Dette giver alle mulighed for nemt at flyde på Døde Hav vand på grund af dets større tæthed. Dens mineralske sammensætning er også forskellig fra havvand, da kun 12-18% af Døde Hav salt er natriumklorid. En analyse fra 2006 af et kommercielt Døde havsalt produkt målte et natriumchlorid-indhold på 2,5%, ved sammenligning er 85% af salt i normalt havvand natriumklorid.

Havsalt mod sygdomme indgår med stor vægt i den alternative medicinske behandling af forskellige lidelser. Blandt andet indgår gigt, stofskifte-forstyrrelser, bindevævs-sygdomme, manglende fertilitet og lymfe-ødemer på listen over sygdomme, som havsalt kan afhjælpe. Havsalt-holdigt vand som i Dødehavet kan lindre eller ligefrem kurere hudsygdomme som psoriasis og eksem. Vandet i de danske farvande indeholder cirka nogle steder høje koncentrationer af havsalt. Desuden er havvand rigt på mineraler, sporstoffer, magnesium, jod og ioner. Luftvejs-lidelser og allergi kan i visse tilfælde også mildnes ved indånding af dampe fra havvand. Produkter brugt ved Læsø Helsecenter, medvirker ifølge svært ramte psoriasis patienter til at skabe en enestående behandlingssucces. Hertil kommer shampoo, balsam og sæber fra Læsø fremstillet på basis af havsalt. Professor, dr. med. Knud Kragballe, Marselisborg Hospital vurderer behandlingen på Læsø i en foreløbig statusrapport, hvori han bl.a. skriver at: Behandlingen har en særdeles god virkning på psoriasis, idet patienterne opnåede en bedring på gennemsnitlig 80 procent, hvilket er et flot resultat i den undersøgte patientgruppe.

havsalt

Historie om havsalt:

Saltsydning på Læsø stod i første omgang på gennem flere hundrede år, og op gennem middelalderen udgjorde saltsydningen fundamentet i øens økonomi. Saltsydningen blev et håndværk og blev organiseret for til sidst at få en udstrækning og en økonomisk og teknisk effektivitet, der leder historikere og arkæologer til at beskrive saltsydningen som en industrialiseret proces. Historiske kilder fortæller, at øen i 1481 leverede et output på ca. 36 tons salt tre gange årligt. Det økologiske problem skulle imidlertid vise sig ved, at fremstillingen krævede et konstant input af brændsel i form af træ for at holde produktionen på dette niveau, og derfor endte det med, at øen praktisk talt blev næsten totalt ryddet for skovområder. Omkring midten af 1600-tallet var øen således næsten uden ny skov og den gamle var hugget ned. Derfor blev saltsydningen forbudt ved lov, og ved indgangen til 1900-tallet iværksatte man en omfattende genbeplantning.

I 1991 begyndte man igen man saltsydningen på Læsø – denne gang som en kombination af forskning og turistattraktion, hvor saltsydningen skulle foregå i overensstemmelse med de historiske kilder. Selve saltfremstillingen – som stadig finder sted – sker i en rekonstrueret saltsydehytte fra middelalderen. Slutproduktet – salt – er på denne måde kommet til igen at udgøre en del af øens økonomi, idet det både sælges ved hytten og “eksporteres”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.