Midt i en digital tid med glitrende gigantreklamer, der lynhurtigt skifter fra et motiv til det næste kan det være svært især for den yngre generation at forestille sig reklamen bare for en 50 til 60 år siden. Reklamen malet på en husgavl af en professionel skiltemaler, den trykte plakat opsat på runde standere i byerne, plakater på væggene og de mange biografreklamer før enhver forestilling afsluttende med tre trompeterende medlemmer af en pigegarde. Joe den gang var der tid til at dvæle frem for at zappe. Og måske sad indtrykkene af samme grund ofte bedre fast et eller andet sted dernede i underbevidstheden. Den personlige pleje, tøjvasken og rengøring i det hele taget kendte ikke til alle de forfinede metoder vi dagligt bombarderes med gennem smarte telefonsælgeres ivrige ’bla bla – snak’, idelige TV spots og cookies der vælter ind over din PC skærm ved den mindste anledning. Det var sværere den gang, jo vist! Men det var et andet kommercielt hverdagsbillede – et meget anderledes et, der endnu huskes af nogle.

Men reklamen den gang markerer også en tid, hvor man begyndte at se bort fra generationers brug af naturlige ingredienser – noget man så i dag er på vej til at vende tilbage til gennem brug af cremer, sæber, shampoos og hårbalsam baseret på havsydesalt, planter og naturblomster.

plakat

På Plakatmuseet i den gamle by i Århus finder man bl.a. gamle sæbeplakater, der for længst er gået i glemmebogen. Crosfield’s perfektionssæbe siger en del om sliddet med tøjvask for tjenestepiger og arbejderkvinder. Joseph Crosfield født d. 5. oktober 1792 død 16. februar 1844 var en engelsk forretningsmand, der etablerede en sæbe og kemisk produktionsvirksomhed i byen Warrington, beliggende i det historiske grevskab Lancashire. Denne virksomhed skulle blive firmaet Joseph Crosfield and Sons som på plakaten markedsføres af I.F. Nielsen, Slagelsesgade 14 med det imposante telefonnummer 5052. Han besluttede at etablere sin egen sæbevirksomhed i 1814 efter sin afsluttede sin læretid. På dette tidspunkt var sæbe fremstilling i hurtig vækst overalt i floddalen Mersey. På grund af de nyligt udviklede kanaler og floden var navigationer i området blevet lettere. Transport af råvarer og færdigvarer til og fra fabrikkerne foregik hurtigere. En række nye store sæbefabrikker havde for nylig etableret sig i de nærliggende byer St. Helens, Runcorn og Liverpool.

En særlig appel til overklasse og middelklassefruens hygiejne lå gemt i parfumeprodukterne, hvor man reklamerede for satinblød hud ved brug af sæber, cremer og pudder.

Albert F. Wood oprindelige reklame plakat “Satin Skin Powder” udskrevet på vævet papir blev offentliggjort i 1903 af Calvert Lithographiing Company i Detroit i delstaten Michigan i USA. Firmaet annoncerede sine ‘Satin Skin Cream’ og ‘Satin Skin Powder’ og man udbød produktet i fire nuancer, kød, hvid, pink og brunet. Albert F. Wood, MFR., Selskabet var et amerikansk selskab involveret i fremstilling og salg af kosmetik såsom cremer, pudder, sæbe, parfume og andre lignende produkter fra slutningen af ​​det 19. århundrede, og i det første årti af det 20. århundrede. “Satin Skin Powder” må siges at være et fint, originalt eksempel på den tidlige amerikanske reklame plakat.

plakat

Den tekst, der er trykt på kvindens vifte siger: “Vil du ikke have en satinblød hud?” Etiketten under billedet lyder: “Satin Skin Cream, Copyright 1903 af Albert F. Wood, satin toilette specialiteter, Detroit, Michigan”. Billedet skildrer også to store dåser som lovpriser de naturlige ingredienser og helende kræfter i produkterne. Den første er en tin for Satin Hudcreme. Teksten på at låget lyder; “Fremstillet af helende urter, mælk fra planter, forskønnende balsam og blomster-duftstoffer – Giver og bevarer en satin hud og fjerner tidlige Rynker. Holder hænderne bløde, smidige og hvide… “, og den anden dåse ‘Satin Skin Powder’ viser en etiket: “Den er gavnligt for huden, den skjuler pletter og tilføjer en charmerende teint.

plakat

Men gamle dage i plakatkunsten var også kurbadenes tid i alt fald udenfor Danmark. Havde man et par kilo for meget på kroppen, led man af en hudsygdom, skulle man ’af sprittes’ eller ændre sine kostvaner var det mondænt at tage et kurophold. Den slags var en del af overklassens iøjnefaldende forbrug, det viste at man havde råd. Efter sigende var revysangerinden Liva Weel på kurophold i Tyskland, når den udsvævende livsførelse satte sine voldsomme fingeraftryk. I dag genoplives kuropholdet og dets bade gennem brug af naturprodukter i forbindelse med kurophold ved Mariager Fjord eller på Læsø.

Af de mere traditionsrige kurbade kan nævnes Hornbæk og Silkeborg kurbade. Man har I lang tid kendt til, at varme dampbade kan fremme blodcirkulationen, dulme gigtsmerter, fugte huden, hæmme og formindske rynker, og stå imod infektion af celler. Omhyggelig brug af dampbade er også godt for ens fysiske, såvel som det mentale velbefindende og dermed hjælper det en til at slappe af og bringe krop og sind i balance.

plakat

I mange kulturer har man i tidernes løb dyrket renselse af kroppen med varme bade og dampe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.